Grundejerforeningen udgøres af 69 husstande, fordelt på 4 vænger vest for den lukkede stamvej Kragelundvænget.
Kvarteret er bygget omkring 2006-2008 og ligger i kupperet terræn med et stort fællesareal, som grænser op til fredet natur og Skærup å mod nord og de åbne vidder mod vest (se billedgalleri).
20.000 m2 (2 ha) af de ialt ca. 50.000 m2 store fællesareal, holdes ekstensivt med et årligt høslæt. Det er godt for naturen og godt for grundejerforeningens budget.
Her er man på en gang tæt på naturen og tæt på Englystskolen med svømmehal (10 minutters gang) og togstation (15 minutters gang), hvorfra der går tog mod Vejle og Fredericia.